
Cutting Edge
Når mellemstore virksomheder i fremtiden vælger ERP, vil fokus i stigende omfang være på de samlede transaktionsomkostninger i processen.
Der ligger en stor gevinst i, at transaktionsomkostningen gøres markant mindre, men den største gevinst ligger i, at hver part gør det, de er bedst til – virksomheden beskriver og udvikler sin forretning og forretningsmodel, og leverandøren implementerer de processer, der understøtter den.
I den klassiske indkøbsproces bliver omkostningerne ofte for store, og de er ikke retfærdiggjort ved en større sikkerhed for, at man i sidste ende har truffet det rigtige valg – og det element af tryghed, som i dag animerer virksomhederne til at vælge denne fremgangsmåde, vil kunne gives bedre og billigere i en gentænkt proces.
Det er ofte set, at indkøbsprocessen kan slide partnerne op inden de kommer i gang. I en mellemstor virksomhed og hos de leverandører, som leverer til dem, er organisationerne ikke så store, at det er ét hold af medarbejdere, der skal stå over for hinanden i valgprocessen og derefter et nyt og motiveret hold, der skal arbejde sammen i implementeringsprojektet. Der er oftest masser af gengangere fra begge sider. Og disse skal helst være topmotiverede til at gå i gang med selve opgaven!
Download uddrag af artiklen i PDF-format her...