
Udvikling af strategiplan hos EG
PinPointers som ekstern moderator på udviklingen af EGs strategiplan, Ahead 2007.
Tak for hjælpen!
Vi har haft stor glæde af at anvende PinPointers som ekstern moderator på udviklingen af vores strategiplan, Ahead 2007.
Der var to grunde til, at vi valgte at anvende PinPointers som proceskonsulenter:
For det første var det vigtigt for os at finde en ekstern rådgiver, som kunne holde den røde tråd i processen uden at påvirke det strategiske indhold. Vi har tidligere haft stor glæde af at anvende PinPointers' metode på sådanne strategiske problemstillinger i vores organisation. Vi fik tilsvarende stor glæde af PinPonters' metode under udviklingen af Ahead 2007.
For det andet var det vigtigt for os at have adgang til en rådgiver, som både formåede at fastholde og strukturere os i direktionen, under processens første fase og som samtidig formåede konstruktivt at involvere vores ledere og medarbejdere i den efterfølgende implementeringsfase.
PinPointers viste i denne anden fase evne til at afbalancere diplomati og udfordring af vores organisation på en måde, der ikke blot implementerede strategien men som samtidig skabte ejerskab til delelementerne i vores organisation.
Endelig har vi ofte smilet af PinPointers' "lavteknologiske" værktøj (moderationsvægge, pen og papir). Jeg må dog sige, at i en proces som denne, er værktøjets effektivitet imponerende.
Bjarne Aarup
Adm. direktør